Nyt Sundhedshus i DGI-byen
Sundhed kan sagtens være rart.
En af landets store sundhedsvirksomheder, CityFys, er flyttet ind i DGI-byen i København, hvor kunderne kan komme i god form, få be-
handling for en skade og nyde de mange wellness-faciliteter på samme tid.
CityFys etablerer nu eget Sundhedshus med klinikker og et bredt udbud af behandlingstilbud i DGI-byen i København. Dermed kan nuværende og fremtidige kunder få gavn af de mange tilbud, der allerede eksisterer i Danmarks største idræts- og kulturhus i forbindelse med besøget hos CityFys.
Placeringen betyder samtidig, at CityFys kan levere skræddersyede sundhedstilbud til alle, fra enkeltkunder til virksomheder og kommuner på landets mest centrale adresse, mindre end 100 meter fra Københavns Hovedbanegård.
"Kunderne har meget forskellige behov, derfor er det vigtigt at have de rigtige tilbud ved hånden. Vores erfaring siger os, at det er væsentligt nemmere for mange at komme i fysisk god form, hvis de kan kombinere forløbet med wellness, f.eks. massage, og i DGI-byen kan vi tilbyde en pakke, der er meget attraktiv",siger adm. direktør i CityFys, Tom Wedele Pedersen.
Det nye Sundhedshus tilbyder bl.a. massage, fysioterapi, akupunktur, kiropraktik og zoneterapi. Herudover kan man få udført et helbredstjek og få lagt kost- og sundhedsplaner. CityFys vil således blive indgangen for mange, som ønsker at blive professionelt undersøgt og behandlet, og som efterfølgende kan fortsætte forløbet i den øvrige del af DGI-byen.
Fra den nye adresse vil CityFys henvende sig til både lokale kunder fra det københavnske område og til kunder fra resten af landet, som har let adgang til DGI-byen. Mange virksomheder afholder konferencer og møder i DGI-byen, hvor deltagerne kan gøre brug af faciliteterne som varmtvandsbassin, kurbad og fitness.
"Med den nye placering kan vi nå rigtig mange, som enten bor i København eller benytter hovedbanegården. På vej til eller fra arbejde kan man "tanke ny energi" inden for en times tid," lyder det fra Tom Wedele Pedersen
Sundhedshuset har åbent hver dag fra kl. 9.00 til 22.00 De forlængede åbningstider giver stor fleksibilitet og betyder, at det altid vil være let at finde et tidspunkt, der passer ind i hverdagen eller weekenden.
For yderligere oplysninger se: http://www.dgi-byen.dk/massage eller ring til:
For bestilling af behandlinger i DGI-byen - Bookingtelefon: 50 57 12 72
Adm. direktør Tom Wedele Pedersen: 70 200 726
CityFys: 70 200 726