Undgå ondt i ryggen og smertende arme ved at bruge den bærbare varieret.
To fysioterapeuter guider dig på vej. (Artikel fra Politiken d. 9. september 2008)

CityFys' produkter:
Kampagnetilbud på Ergonomi Checkup resten af 2008
Ergonomikurser: Kontor-IT

I toget og på cafeen.
Hjemme i sofaen. Nede på gulvet. På kanten af køkkenbordet. Inde i sengen. Ja, sågar gerne ude på toilettet.

Jo mere variation, des bedre, råder fagfolk, når det handler om at bruge den bærbare computer kropsfornuftigt.

»Så glem alt om at finde én perfekt og ergonomisk korrekt arbejdsstilling og blive siddende i den i timevis. Sådan én stilling findes ganske enkelt ikke.«

Skift stilling
»Vi siger derimod: Den bedste stilling er den næste«, fortæller Søren Hald og Thomas Levin, som begge er fysioterapeuter og arbejdsmiljøkonsulenter.

Søren Hald i firmaet CityFys, som især rådgiver og behandler kunder i virksomheder, og Thomas Levin i Københavns Kommune samt i faggruppen Rådgivende Fysioterapeuter.

Selv om de til daglig vejleder folk i fornuftige arbejdsstillinger på jobbet, kan deres viden og erfaringer snildt overføres til de tusindvis af timer, som danskerne tilbringer foran bærbare computere i miljøer, som ikke inkluderer kaffeautomater og kontorkorrekte hæve-sænke-borde.

Se også: Sådan vælger du den rette model og Avanceret grej til den bærbare

Fornuftig brug er nøglen
Spørger man Søren Hald og Thomas Levin, om vores stadig mere udbredte brug af bærbare computere er et problem, får man både et ja og et nej:

Brugt fornuftigt er det alle tiders fleksible arbejdsredskab, men det kan også være en genvej til gener i hænder, arme, skuldre og nakke.

Den bærbare er ikke designet til lange, ensformige arbejdsforløb, blandt andet fordi skærmen og tastaturet er lille og mousepad'en anstrengende for finmotorikken.

»Hvad enten man bruger den bærbare til arbejde, studier, fritidsinteresser eller spil, bliver man hurtigt opslugt af det, som foregår på skærmen, og mindre opmærksom på, hvordan kroppen har det. Derfor er det vigtigt, at man i forvejen laver aftaler med sig selv, f.eks. om at holde pauser og flytte sig«, råder Thomas Levin.

Kvinder mest udsatte
Fysiske øvelser ligger også de to fagfolk på sinde

»Forskning på området viser, at man kan både forebygge og mindske gener fra computerarbejde med styrketræning og øvelser«, siger Søren Hald.

Hans erfaring er, at kvinder i højere grad end mænd oplever at få gener af at arbejde ved computer.

»Der er flere forklaringer: Biologisk er kvinders led mere udsatte end mænds, og deres kropslige koordination er dårligere.
Men der er også forskel på de to køns måder at arbejde på. Kvinder løser nok flere ensformige opgaver, og de er ikke altid så gode til at holde pauser undervejs«, beretter Søren Hald.

Noget andet har Thomas Levin erfaret
Ifølge ham er der derimod en anden gruppe af flittige bærbarbrugere, som ikke bør slippe af sted med at snakke om noget andet, nemlig børn:

»Forældre har et kæmpe ansvar, for børnene bliver typisk fuldstændig opslugt af det, som foregår på computeren. Ofte er det også en social aktivitet, hvor flere børn spiller eller chatter sammen, og så kan det hurtigt blive til mange timer. Men børn bør også holde pause efter en time, og de bør ikke sidde der mere end højst to timer i alt.«

»Jeg vil gerne opfordre forældre til at tage emnet op, f.eks. på forældremøder, og aftale begrænsninger på børnenes tid foran computeren og i stedet sætte gang i nogle andre aktiviteter«, råder Thomas Levin !

Inden du tager af sted på skiferie
Et par gange i fitnesscentret er bedre end ingenting, men hvis man vil være bedst muligt forberedt på strabadserne i sneen, skal man ifølge Tom Wedele Petersen træne funktionelt. Det vil sige, at man udfører nogle øvelser, der ligger så tæt op ad skiløb som muligt.
»Man skal tage udgangspunkt i nogle af de grundstillinger, der er i forbindelse med skiløb.

I funktionel træning får man et koordinationsaspekt med, som man ikke får i de »lukkede« maskiner i fitnesscenteret,« forklarer fysioterapeuten.
På Internettet kan man finde funktionelle øvelsesprogrammer, der vænner kroppens væv til skiløbet.

Det giver bedre kondition i muskelgrupperne og et mere velfungerende muskelapparat.
»Hvis man ikke gør det, vil man opleve stor ømhed i muskulaturen, fordi ens væv ikke er forberedt på
den fysiske belastning. Med trætte og flade muskler er man oveni ikke særlig godt forberedt til en kritisk situation på skiene,« siger Tom Wedele Petersen.

Derudover anbefaler han, at man sætter sig grundigt ind i det internationale skiforbunds skiregler hjemmefra, da mange uheld sker, fordi folk ikke
aner, hvordan de skal gebærde sig på pisterne.

Inden du suser af sted om morgenen
Før man klæder sig på i skihytten, skal man tage et grundigt kig på vejret, så man hverken bliver for kold eller for varm på løjperne. Dernæst skal man fylde et par drikkedunke op med vand til rygsækken, fordi kroppen afgiver meget væske, når den er på ski.
»Jo mere solen banker ned, jo mere skal man have at drikke. Ved en regulær dehydrering kan man gå fuldstændig kold, blive svimmel, få flimren for øjnene og i yderste konsekvens besvime,« forklarer den skikyndige fysioterapeut.
Ydermere skal man sørge for at få nogle kulhydrater i løbet af dagen. Desuden sukker i form af en cola eller chokolade, fordi det fungerer som kroppens benzin.

Tjek dine bindinger
Over halvdelen af alle ulykker sker, fordi udstyret ikke er i orden. Derfor skal man sikre sig, at det er i orden hver dag. Ved alle skilifter er der værktøj, så man kan få tjekket bindingerne på sine ski.

Opvarmning
Når man så er nået op på toppen af bakken, er det en god ide at samle sjakket eller familien og varme op.
»Når man begynder at bevæge sig, så bliver kroppen klar over, at der skal til at ske noget fysisk, og så lukker den blod ud til musklerne. Det er vigtigt at få opvarmet ryggen, lårene, få gang i bevægelserne og få pulsen op at køre.«
Varmen i kroppen giver bedre reaktionstider og vækker balancemomentet.

Ude på pisterne
Start dagen med nogle rolige gennemløb, hvor kroppen ikke bliver presset til det yderste, så den får lov til at vænne sig til bevægelserne. Man skal være opmærksom på, hvem man glider ned af pisterne sammen med. Er man af sted med nogle, der er bedre end én selv, ryger man hurtigere ind i farezonen.
»Den, der kører langsomst, skal bestemme tempoet. Hvis man er dårligere til at køre på ski end de andre, bliver man hurtigere træt, og man har derfor brug for nogle længere pauser,« siger Tom Wedele Petersen.
»Når folk bliver trætte, kører de typisk hurtigere, fordi det kræver energi at holde farten nede i skiløb. Dette gør, at man ikke får svinget nok, og dermed kommer der fart i skiene, hvilket resulterer i de situationer, der giver skader.«
I løbet af dagen er det ydermere en god ide at strække ud, så muskelfibrene bliver mere smidige. Det forebygger nemlig ømhed og giver musklerne velvære.