Intelligent træning
Brug hovedet - når du bruger kroppen
Med fysioterapeut og fitnessinstruktør Astrid Rosenvold sætter vi fokus på "Intelligent træning". Intelligent træning sikrer, at du opnår den rette træningskvalitet. Træningen er tilpasset den enkeltes alder, formåen og arbejdssituation. Det er ikke sjældent, at tvivlen fraholder mange mennesker fra at træne. Derfor er dette kursus et godt tilbud til medarbejdere der skal starte op med at træne.
Foredrag
Astrid Rosenvold byder på et kort og introducerende 30 minutters foredrag om motionens og træningens værdier. Kondition: en god kondi kan ofte være med til at forebygge velfærdssygdomme. Desuden har konditionen en stor betydning for, hvordan du fungerer i dagligdagen - fysisk såvel som psykisk.
Praktisk
Kurset indeholder desuden 60 minutters øvelser, hvor du inspireres af en række forskellige tilgange til træning. Her møder man eksempler på øvelser, der forbedrer din kondition og øvelser, som forbedrer din muskelstyrke. Øvelserne vil naturligvis være målrettet de fysiske udfordringer, som du møder i dit daglige arbejde. Har du eksempelvis mange timer foran computeren til dagligt, vil du blive introduceret til en træningsform, der tager højde for dette. Det samme gælder, hvis du bl.a. arbejder med mange tunge løft eller har meget ensidigt arbejde med mange gentagelser.
Underviser:
Autoriseret fysioterapeut Astrid Rosenvold.
Astrid er desuden uddannet fitnessinstruktør ved Scandinavian Academy of Fitness Education. Astrid arbejder som Motion på Recept træner.
Yderligere oplysninger
Kapacitet: Ca. 20 medarbejdere pr. hold.
Målgruppe: Virksomheder i Danmark.
Form: Foredrag og praktisk træning.
Konsulenter: Autoriserede fysioterapeuter.
Varighed: 1½ time (teori og praktik).
Kontakt for mere information:
Telefon: 70 200 726
E-mail: cityfys@cityfys.dk
Produktark
Du kan downloade vores produktark som pdf-filer