Firmamassage - Praktiske oplysninger
Praktiske oplysninger
Hvor kan massageordningen foregå
Massagebehandlingerne kan foregår i et lokale på min. 8 kvm. Hvis virksomheden ikke har et fast afsat lokale, kan massagedagen nemt foregå i et ledigt mødelokale den pågældende dag.
Hvornår
Massagedagen kan ligges på alle hverdage i tidsrummet kl. 8.00 - 18.00 med en halv times frokost indlagt.
Massagens varighed
Hver massage varer ca. 30 minutter.
Vi medbringer og leverer
Massagebriks, cd-spiller, plakater, anatomiske plancher og massageprodukter. Lagner og håndklæder medbringes af medarbejderne. Vi medbringer altid ekstra håndklæder og lagner, hvis en medarbejder skulle mangle på massagedagen.
Profilbeskrivelse
CityFys fremsender profilbeskrivelse på massørerne, der er tilknyttet massageordningen.
Informationsmateriale
CityFys udarbejder relevant informationsmateriale til virksomheden. Informationsmaterialet har til formål at præsentere og introducere medarbejderne for massageordningen - mulighederne og procedurerne:
- Præsentation af samarbejdet med CityFys
- Profil af massøren
- Massagens muligheder og effekt
- Procedurer vedr. tidsbestilling
- Evt. brugerbetaling
- Virksomhedens retningslinier
Massageordningens bookingsystem
CityFys er behjælpelig med rådgivning og vejledning i forbindelse med oprettelse af virksomhedens bookingsystem, så booking af behandlingstider bliver effektivt og velfungerende.
Brugerbetaling og medarbejderandel
Nogle virksomheder vælger at betale størstedelen af udgiften, mens andre virksomheder vælger at dække hele beløbet. Vi har gode erfaringer med, at medarbejderne betaler en mindre andel i beløbsstørrelsen kr. 50,00 - 80,00. Medarbejderne vil forsat opleve tilbuddet som meget attraktivt. Yderligere er det vores erfaring, at brugerbetalingen er med til at skærpe den enkeltes ansvarlighed i forhold til de bestilte massagetider. Derudover vil brugerbetaling fungere som et stabilt økonomisk supplement til ordningen.
Start med en introduktionsperiode
For at sikre at din virksomhed får et massage-tilbud, der matcher jeres forventninger, ønsker og behov, tilbyder vi uforpligtigende en introduktionsperiode med frit antal massagedage i samme måned, hvor I har mulighed for at prøve vores massageordning til en reduceret pris.
Fortsæt med fast aftale
Hvis I vælger at fortsætte samarbejdet efter introduktionsperioden, stiller CityFys sig til rådighed for møde omkring evaluering og kvalitetsopfølgning.
Kapacitet
Kapaciteten i introduktionsperioden kan opsættes ud fra jeres ønsker og kan justeres efter introduktionsperioden alt efter jeres behov.
NB: Jeres virksomhed har ingen udgifter i forhold til befordringsgodtgørelse.
Tilbage til Firmamassage / wellness