Artikel Af Pierre Schydlowsky, speciallæge i gigt og bindevævssygdomme, ph.d.
Uspecifikke nakkesmerter kan defineres som træthed, gener eller smerter i nakken med eller uden udbredning til hovedet, skuldrene eller armene uden, at der egentlig er tale om tryk på en nerve.
Af praktiske grunde skelnes der mellem akutte nakkesmerter, som betegner tilstande af maksimal 3 måneders varighed, og kroniske nakkesmerter som indbefatter tilstande, der overstiger 3 måneders varighed.
Hyppighed
Nakkesmerter hører til en af de hyppigste smertetilstande. 13% af befolkningen har således smerter på et given tidspunkt. Over et livsforløb vil 50% af befolkningen have haft mindst et tilfælde af nakkesmerter.
Akutte nakkesmerter er lige fordelt mellem kønnene, hvorimod kroniske nakkesmerter er lidt hyppigere hos kvinder end mænd.
Årsag
Årsagerne kan være mangfoldige. Det kan dreje sig om smerter udgående fra en slidt diskus, fra små led mellem hvirvler, som kan sætte sig fast (de såkaldte facetled), om myose, om inflammation (steril betændelse)
i nakkens sener og ledbånd, om slidgigt eller whiplash. I langt de fleste tilfælde er det dog ikke muligt at identificere nogen årsag til smerterne.
Symptomer
-
Smerte og stivhed i nakken, som kan stråle op mod hovedet, skulderbladene, skuldrene, armene og brystet. Smerterne forværres ved belastning og bevægelse af nakken og aftager i hvile
-
Smerter og ømhed i nakkemusklerne
-
Tvangsdrejning af hovedet til den ene side ved akutte nakkesmerter
-
Træthed, snurren og prikken i armene.
Hvad kan man selv gøre?
-
Hold dig i form gennem almindelig motion.
-
Ved akutte smerter kan man anlægge en ispose på det ømme sted. Anvend et klædestykke imellem for at undgå forfrysninger. Behandlingen skal udføres 20 minutter hver time, og kan bruges det første døgn efter
skaden. Har du ingen ispose, kan du bruge en pose terninger eller frosne ærter.
-
Hold dig så vidt muligt i gang, selv om du har smerter. Undgå at lægge dig i sengen og at sygemelde dig.
Det er en god idé at opsøge egen læge hvis:
-
Smerterne er meget stærke
-
Smerterne forhindre udførelsen af almindelige dagligdags gøremål gennem flere dage
-
Smerterne ikke mindskes eller forsvinder i løbet af få dage.
Hvis følgende symptomer er til stede, bør læge straks opsøges:
-
Nakkesmerter ledsaget af utilpashed, døsighed, feber eller synkebesvær
-
Nakkesmerter ledsaget af nedsat kraft i en eller begge arme.
Undersøgelse
I langt de fleste tilfælde, hvor man henvender sig med nakkesmerter, kan der ikke med sikkerhed stilles nogen specifik diagnose, fordi man ikke med den nuværende viden systematisk er i stand til at påvise en sammenhæng mellem forandringer
på fx røntgen og forekomsten af smerter. I de tilfælde, hvor man er i stand til at stille en diagnose, beror den ofte på lægeundersøgelsen.
Forløb
Forløbet er godt for akutte nakkesmerter.
Behandling
Nakkesmerter har ikke vakt samme grad af interesse som lændesmerter, og den internationale litteratur desangående er mere sparsom. Det er dog muligt at skelne mellem behandlinger, som har en vis dokumenteret effekt, og behandlinger der
ingen sikker klinisk effekt har, og som derfor ikke kan anbefales.
Behandlingsmetoder som kan anbefales anvendt:
-
Smertestillende medicin: Paracetamol , antiinflammatoriske tabletter (gigtpræparater) , tabletter med svag morfinlignende virkning, og eventuelt muskelafslappende tabletter. Mange af de stoffer, der skal anvendes samtidigt, afhænger af smerternes
sværhedsgrad.
-
Manuelle teknikker, det vil sige manipulation eller lignende behandlinger
-
Blokadebehandling
-
Akupunktur
-
Massage
-
Kulde- og varmebehandling
-
El-behandlinger
-
Kortvarig brug af halskrave ved stærke smerter
-
Træning. De bedste resultater opnås ved superviseret træning, som skal foregå over flere uger, før man kan forvente effekt.
Behandlingsmetoder som ikke kan anbefales anvendt: